Guide: Permanent dækskrift

Hotteste mode i 2016 var permanent dækskrift – her viser vi dig, hvordan du monterer det på din egen bil

Da bilsæsonen 2016 gik på hæld, havde vi som vanligt rejst både ind-og udland tyndt for at se, hvad der virkelig rørte sig på bilscenen det år. Én af de helt store 2016-trends var uden tvivl været dækskrift af den store og permanente slags.

For mange år tilbage var det moderne at tegne dæksidernes bogstaver og tal op med en markeringspen, men det tog enormt lang tid og havde en meget begrænset levetid. Heldigvis er der sket lidt i udviklingen siden.

Vi fik derfor fat i et sæt permanente gummibogstaver, som ved hjælp af den vulkaniserende lim bliver ét med dækkets gummi. Det betyder, at bogstaverne bliver hængende i hele dækkets levetid og ser ud som om, at de er monteret fra fabrikken.

Dækskriften findes i et hav af skrifttyper, logoer og farver, men vi har her fået lavet vores helt egne. Se her, hvordan du monterer dem!

HVAD ER FORMÅLET ?
Optegnet dækskrift er et ældgam-melt trick, der stammer tilbage fra de tidlige racerdage. Med dækskrift får bilen et sportsligt look og netop nu er det top moderne med store permanente bogstaver og logoer som her.

TIDSFORBRUG:
Det tager længere tid, end du måske tror, men grundighed er også vejen til et ordentligt resultat. Vi brugte i omegnen af tre timer på at montere skrift på alle fire dæk.

SVÆRHEDSGRAD:
Hvis du har haft håndarbejde i skolen, kan du også let klare monteringen selv. Følg vores guide til punkt og prikke, så går det ikke galt.

PRIS:
Prisen afhænger helt af, hvad du vil have. Køber du de mere standard mærkater med for eksempel ‘Toyo Tires‘ logoet eller lignende, koster de fra cirka 300 kr. til fire dæk. Vores er specielt produceret med Boosted Magazine-logo og kostede 550 kr. hos Tirestickers.com

DÆKSKRIFT – TRIN FOR TRIN

1: Det ser ud fjollet ud, hvis ikke de to dækmærkater bliver monteret lige overfor hinanden. Derfor måler vi dækkets højde og finder midten i begge sider.

2: Hold dækskriften på på dækket og find så også midten på den. Det letteste er at lave en lille streg på både fælg og mærkat, som selvfølgelig kan fjernes igen bagefter.

3.1-3.2: Den nok vigtigste del er rengøring af dækket. Gummiet indeholder olie og snavs, selvom du ikke lige kan se det. Brug en klud og masser af bremserens med acetone.

4: Også bagsiden af bogstaverne skal renses grundigt med klud og bremserens. Hvis ikke gummiet står helt rent og fint, vil dækskriften falde af før eller siden.

5.1-5.2: Den medfølgende vulkaniseringslim skal nu påføres i et meget tyndt lag bagpå alle bogstaver. Hvis du smører for meget på, vil du have grim, synlig lim på dækket.

6: Når limen er påførthar du kun ét forsøg med placeringen af dækskriften, da limen klistrer ved første berøring med dækkets gummi, og så er løbet kørt.

7: Når du har ramt plet med placeringen, skal du nu trykke hårdt med hånden i 30-40 sekunder på hvert bogstav. Derved binder den vulkaniserende lim hele vejen rundt.

8: Du skal vente yderligere mindst 10 minut- ter, før du kan fjerne beskyttelsesfilmen på bogstaverne. Den tid kan du bruge på at klargøre dækskriften til de andre dæk.

9: Du skal ikke være nervøs for, om bogstaverne kommer med af, når du trækker i beskyttelsesfolien. De sidder uhjælpeligt fast, så træk du bare til i folien.

10-11: Hvis du opdager, at et bogstav har en løs kant, kan du let tilføre lidt lim med en lille skruetrækker og presse hårdt på i 30-40 sekunder, indtil limen har helt fat i dækket.

FÆRDIG: Det færdige resultat er jo faktisk ret fedt og helt med på moden. Vi har valgt at få Boosted Magazine som logo på dækkene, men det mest normale er at montere logoet fra en dækprodu- cent som for eksempel Toyo Tires, Yokohama, Falken eller lignende. Du skal vente en time, før du må køre i bilen, men derfra er det ellers bare ud og vise den fede detalje frem.

 

 

Forrige
Klik frem og tilbage på pilene