Fullsize Legobil kører på luft

De fleste nogenlunde raske drenge har siddet hjemme på værelset og forestillet sig, hvor sejt det ville være at blæse ned på tanken efter fredagsguf i præcis den Legobil, de lige havde brugt hele eftermiddagen på at bygge. Undertegnede har i hvert fald.

For gutterne Steve og Raul i Australien er det ikke længere blot en fantasi. De har nemlig kreeret verdens første luftdrevne Legobil i fuld størrelse med plads til to personer.

Luftdrevet, tænker du? Ja, motoren er skabt helt og aldeles ud af Lego som en såkaldt stjernemotor, der fungerer nogenlunde som en traditionel motor med stempler, der driver en aksel rundt. I en stjernemotor sidder stemplerne bare hele vejen rundt i en stjerneform om akslen.

256 CYLINDRE
Den famøse Legobil har hele 256 bittesmå stempler, der pisker op og ned. Og de drives af en trykluftbeholder gemt i bilen. Det er da smart!

Stærkt går det dog ikke endnu, da gutterne forståeligt nok er bange for, at klodserne går fra hinanden. Men bilen kan klare en egentlig ret imponerende topfart på omkring 30 km/t.

Så mon vi ser Lego som bilproducent en dag? Forretningsidéen er hermed givet videre til Kirk Kristiansen og co.

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.