Fostla klar med Lamborghini-killer: AMG S63 S med 740 hk

mercedes-amg-s63-s-coupe-fostla-tuning-0

Tysk tuner vil give Mercedes-AMG S63 lige så mange kræfter, som Lamborghini har proppet i Aventador S….plus lidt ekstra

Med 577 hestekræfter fra den 4.6 liters biturbo-V8’eren gjorde AMG ikke lige frem jobbet halvt, da AMG S63 blev sendt på gaden. Men der er altid tunere, der mener, det kan gøre bedre.

I denne omgang har Fostla Concepts meldt sig klar med 163 hestekræfter ekstra. Bare hvis der skulle findes S63-ejere, der er kede af, AMG ikke kunne fremelske større muskler i deres Mercer.

Moment-monster
Med i alt 740 hestekræfter bevæger S63 sig på det territorie, Lamborghini ellers lige har bemægtigede med den faceliftede Aventador S. Men den tysk-italienske V12’er må med 690 Nm se sig ydmyget af den rent tyske motorkonstruktion. Hjælpende hænder fra PP-Performance har nemlig peppet motorstyringen i deres Stage 2-program. Det henter svimlende 1.200 ud af newtonmeter i biturbo-V8’eren.

Aventador S er dog med 2,9 sekunder stadig noget hurtigere fra 0-100 km/t. Stage 2-S63 skal bruge nemlig bruge 3,5 sekunder på at nå samme hastighed.

Et boost til det visuelle
En markant matblå-kromlak sørger for, at ingen glemmer, at er en Fostla tunet S63 AMG, vi her har med at gøre. Noget de færreste dog kan være i tvivl om efter at have set de enorme Prior Design-fælge i 22″. Foran smyger de sig i gummistørrelsen 265/30. Bagtil går det amok med 305/25.

Samlet koster det Mercedes-ejere 25.000 euro at udstyre deres S63 AMG med Aventador-power og blå matkrom-lak fra Fostla. Måske ikke den mest mainstream-vej at gå – men det ræs har AMG S63 jo alligevel aldrig været en del af.

SE FOSTLA AMG S63 I GALLERIET HERUNDER

mercedes-amg-s63-s-coupe-fostla-tuning-2

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar