Carbage Run: Apolvo 940 kører penge ind til Børnecancerfonden

Emil, Danny og Thomas kører årets Carbage Run-rute fra Danmark til Litauen med en Camp Let på taget af en Volvo – Apolvo 940 samler penge ind til Børnecancerfonden

Det er en ufravigelig regel, at deltagerbilerne til Carbage Run som minimum skal være 15 år gamle.  Med en førstegangs-registrering i 1994 klarer Team Camp Knap Så Let dog snildt den bestemmelse med deres Volvo 940 stationcar.

På ruten fra København til Vilnius i Litauen, som feltet ramte i går, samler den store Volvo med en Camp Let på taget ind til de små superhelte og seje unge mennesker, som kæmper mod kræften. Det indsamlede beløb går nemlig til Børnecancerfonden.

Udover private donationer har Volvoen en række sponsorer, der hverisær spytter en krone i kassen pr. kilometer, den hvide 2.3-liters svensker tilbagelægger.

Boosted-redaktionen har udstyret drengene med en Boosted-sticker, der er endt i bagruden. Så er vi da lidt med på denne fantastiske tur.

Du kan finde Apolvo og drengene på Facebook og donere til Børncancerfonden via teamets indsamling her.

Brug pilene til at at bladre frem og tilbage

Smid en kommentar