Campen specialbilsauktion: Find dit næste unikum i Randers

Det sker ikke så tit. Faktisk er det netop derfor, at det er spændende – ladefund. Unikke biler fundet frem fra glemslen i lader, hvor de kan have stået hengemt under presenninger, skjult af andet eller endda måske frit fremme i årevis.

Heldigvis bliver mange af disse ofte smukke biler fundet og gjort klar til et nyt liv på vejene. Andre vælger at holde bilerne i den stand, de bliver fundet i – hvilket over de senere år er blevet ganske eftertragtet. Restauration eller ej, så vil Campen Auktioner gerne være med til at fejre de “glemte” biler. Derfor er specialbilsauktionen i Randers, Palmesøndag, en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor hammeren falder over en række meget særlige biler på Danmarks største specialbilsauktion søndag d. 20 marts 2016.

Dagens auktionskatalog er allerede på nuværende tidspunkt ganske stort, og der vil være mulighed for tilføjelser samt bud på de enkelte biler helt frem til selve auktionsdagen. Alle bilerne kan på forhånd ses på Campen Auktioners hjemmeside. Vi har luret lidt på en VW T2 taxa fra 1976-77, som vi håber finder ny ejer med passion for den klassiske tysker.

Campen Specialbilsauktion finder sted i Randers d. 20 marts 2016 og starter kl. 11:00. Alle de auktionsklare biler med information og foreløbige bud kan findes her

Se T2’eren og et udpluk af de andre udbudte biler i galleriet herunder.

 

 

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar