Brabus 850 Cabrio – 838 gode grunde til at køre åben vogn

Mercedes var ikke repræsenteret ved dette års 24-timers løb på Circuit de la Sarthe i Le Mans, Frankrig. Men der var alligevel en stjernevogn tilstede, der kunne æde Mulsanne-langsidens asfalt i samme tempo som den vindende LMP-1 Porsche. Og det endda med toppen nede!

LÆS OGSÅ: SE LE MANS SAFETY CAR REDDE SIG SELV I EPISK DRIFT

Mercedes tuner Barbus brugte nemlig løbsweekenden på at præsentere deres seneste monsterkreation. Brabus 850 6.0 Cabrio hedder den, og er officelt den hurtigste måde, du kan ødelægge din kærestes frisure på, når I “crusier” nedad Strandvejen.

LÆS OGSÅ: VIND SOMMERENS FEDESTE V8-GRILL 

Bilen er baseret på S63’eren, så der oppe foran ligger en seks liters biturbo V8’er. Men der er ikke meget andet end slagvolumens størrelse tilbage af den originale konstruktion.

LÆS OGSÅ: BOOSTED NR.29 ER UDE NU – SMUGKIG I DET HER!

Med opgraderet topstykke, øget tryk på turboerne, smedet krumtapsaksel, plejstænger og stempler har Brabus fundet 838 hestekræfter og svimlende 1.450 Nm i den store V8-aluminiumsblok. Den næsten perverse mængde af kræfter har Brabus – heldigvis for os dødelige – fordelt rundt i bilen med træk på alle fire hjul.

boosted_nytbanner

Dørtræks disciplinen fra 0-100 i timen mellem Hellerups lyskryds er således overstået på blot 3.5 sekund. Hvilket er cirka lige så længe, som din frisure vil overleve en tur med taget nede for fuld pedal. Bilen, ja, den har først ikke mere at give af, når det digitale speedometer står ud for 350 km/t.

PRISEN TØR VI IKKE SPØRGE OM – MEN DEN ER OGSÅ LIGEGYLDIG, DU FÅR VERDENS HURTIGSTE ÅBNE VOGN – SE MERE AF DEN I GALLERIET HERUNDER!

Brug pilene til at at bladre frem og tilbage

Smid en kommentar