Når BMW ikke vil må man selv bygge drømmebilen

BMW 1M Coupé er en rap, lille turboraket med sin 340-hestes 3-liters række sekser. Men som navnet antyder blev bilen kun producerede i coupéform og i øvrigt i et meget begrænset antal. Det kan ikke bruges til ret meget, hvis drømme bilen er en E87 1-serie hatchback, medmindre du da er bilbygger med egen tuningsshop og værksted.

boosted_nytbanner

Posma kommer fra Eastern Jakarta i Indonesien og har bygget sin 1-serie diesel om til verdens første, og muligvis eneste nogensinde, 1M hatchback. I stedet for diesel-kværnen har han nemlig lagt den turboladet N54-motor fra 1M-coupé mellem forhjulene på hatchbacken. Det er dog ikke det eneste, for bilen ligner faktisk 1M forfra takketvære den originale kofanger, der er tilpasset bilen. Dertil kommer kræs som opgraderede bremser, nyt udstødningssytem, en masse kulfiber og en M-preformance hækspoiler. Det hele toppes af med et sæt 19″ Advan RSD aluruller.

Imponerende gør-det-selv-projekt. BMW kunne næppe have gjort det bedre. Men bygget bilen fra starten kunne de nu godt have gjort. BMW E87 1M hatchback ligner en salgssucces klar til at æde kilometer på Autobahn.

Klik og se bilen i galleriet herunder

 

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar