Bliver Boosted Magazine pludselig dyrere? Eller på norsk?

Du har måske hørt, at flere store forlag piver over regeringens lovforslag om en slags ‘beskatning’ af nogle danske magasiner – og at prisen så vil stige 25 procent, hvis ikke de ændrer indholdet til et andet sprog end dansk. Men har det så også betydning for Boosted Magazine?

Svaret er nej. Slet ikke. Her er forklaringen: Mange af de store forlag trykker i lande uden for EU, og derfor må de udnytte den momsfidus, der går ud på, at man må sælge abonnementer uden moms til danske kunder og dermed spare en masse penge. Det er den regel, som regeringen nu vil fjerne, så alle magasiner på dansk skal sælges med moms. Uanset om de trykkes i Uganda, Polen eller Danmark.

Boosted Magazine er fra starten blevet solgt med dansk moms, og sådan vil det blive ved med at være i fremtiden. Ingen prisstigninger eller andet sprog.

Men vi føler selvfølgelig med vores trængte kollegaer i bladbranchen. Og vi giver gerne en tudekiks eller to, hvis de kigger forbi et træf i fremtiden…

Har du ikke abonnement (med moms!) endnu? Så tegn et 3-måneders abonnement for 99 kr. lige her!

 

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.