Bilforhandler redder døende Viper: Køber 135 biler

dodge-viper-gts-time-attack-carbon-special-edition-02

Alle gik amok over det oprindelige koncept, da Dodge/Chrysler præsenterede prøvekluden for den første Dodge Viper i 1989. 28 år efter har et politisk klima, der stempler den store V10 som ukorrekt, gjort det livet surt ved samlebåndet – og eventyret stopper helt næst år. Nu har én amerikansk Dodge-forhandler dog sikret, at 99 procent af den resterende produktion biler til. 

Den første generation af Viperen adskilte sig kun marginalt fra konceptet og blev en salgs-sensation. I dag har politiske vinde givet piben en anden lyd, og det er knap så sjov at spytte biler med overdimensionerede motorer ud på vejen. Længere har der sågar været spekulationer om hvor vidt, Chrysler overhovedet ville producere de sidste, planlagte biler.

FORHANDLER TIL UNDSÆTNING
Nu skal Chrysler dog holde gang i maskineriet. Bilforhandleren Gerry Wood Dodge skriver således i en pressemeddelse, at forretningen har udfyldt ordresedler på intet mindre end 135 ud af de 140 tilbageværende biler fra Conner Avenue Assembly Plant i Detroit.

Af de mange biler bestilte forhandleren enkelte sær-udgaver med helt unikke farver, som allerede er solgt videre. Alt i alt har et ‘ekslusivt Viper-team’ kigget  8.000+ farvekombinationer igennem, forlyder det. Desuden er 39 af bilerne bestilt som såkaldte special versions. Det betyder, at de bliver leveret særligt potente.

Resten af bilerne er tilfældige udgaver, som kan købes via forhandlerens hjemmeside.

GERRY WOOD: VI PRESSER IKKE PRISEN OP
Nu kunne man godt tro, at der ligger skumle profit-tanker bag manøvren. Men i en mail til Jalopnik, afviser forhandleren den påstand med, at bilerne er købt ud af en kærlighed til Viperen.

– Jeg har aldrig solgt biler for at presse listeprisen. Vi så blot, at ordrebogen ikke blev fyldt, og at samlebåndet lukker ned. Derfor vil vi sikre os, at de sidste biler også blev til noget, skriver Gerry Wood Dodge.
Som Viper-ejer, fan og forhandler føler Wood sig forpligtet til at sikre produktionen, så andre kan få den priviligerede oplevelse af at eje ‘denne fantastiske maskine, lyder svaret.

SE NOGLE AF DE BILER, FORHANDLEREN HAR BESTILT I GALLERIET HERUNDER
veva7fxalhv904qetn2s

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar