Aggressiv fætter: RENNtech klar med 850 hk i Mercedes E63 AMG

Et eller andet sted i Tyskland har der siddet et hold ingeniører og grint ad Mercedes officelle brochure for E63 AMG, eller også har de fået kollektive hjerneblødninger.

Faktum er i hvert fald, at de tyske tunere fra RENNtech er gået amok i effektforøgelsen på den onde måde. Fra fabrikken lægger AMG 585 hestekræfter og 800 Nm i det 5.5-liters håndbyggede monster, som udgør motoren i E63 AMG. Køb den og send den så en tur forbi RENNtech. Resultatet er svimlende 850 hestekræfter og 1288 Nm. For at nå dertil er motorens software omprogrammeret, intercooleren og turboerne er større, udstødningssystemet er nyt, og bilen har fået en overhaling med massivt brug af kulfiber.

boosted_nytbanner

Endnu er der ingen officelle tal på bilens præstationer, men vi bliver ikke overrasket, hvis RENNtech har fået 0-100-tiden et godt stykke under de 3,5 sekunder, som den almindelige AMG-udgave skal bruge på den disciplin. Ligeledes er der heller ingen priser på opgraderingen, men forvent ikke at de 265 heste og 488 newtonmeter ekstra bliver nogen foræring – der skal graves dybt i lommeforet.

Se den hvide hval, der fragte familien ekstraordinært hurtigt frem og tilbage  i galleriet herunder

Brug pilene til at at bladre frem og tilbage

Smid en kommentar