AC Schnitzer giver BMW M2 420 hk – sådan!

acs-acl2-14

Ab fabrik er BMW M2 ingen novise. 370 turboheste direkte ud i baghjulene er mere end en god håndfuld for de fleste. Bare ikke for AC Schnitzer.

Hvis ypperste formål her i livet nemlig er at levere mere performance, end fabrikken. Som sagt så gjort.

420 hestekræfter, eller blot fem hestekræfter mindre end storebror M4, er det blevet til. De 50 hestekræfter ekstra har tuner-specialisterne fundet ved tilføje en chargecooler, der øger motorens effektivt. Chargecooleren står dog ikke alene. Også et ny-udviklet udstødningsystem gør sit til at skubbe ydelsen syd for 400-hestes-grænsen og levere et potent lydspor i to forskellige indstillinger, ’sport’ og ’sport black’

Baby-M’eren har også fået strammet en anelse op i den ellers forvejen stærkt underholdende køreoplevelse med tilføjelsen af den ‘in house’-udviklede og fuldt ud justerbare RS-undervogn. Her kan barberes helt op til 40 millimeter af den på forhånd sparsomme kørehøjde.

boosted_nytbanner

MERE RÅ END G-POWER
Masser af lækre kulfiberdele inklusiv canards og en hækvinge af betydelig størrelse ser rasende godt ud, og hver en del bidrager til bilens mekaniske downforce og dermed asfaltbid. På fælgesiden tilbyder den Aachen-baserede tuner to størrelser henholdvis 19″ og 20″.

I Brunsbüttel tæt ved 600 kilometer længere nordpå må det stikke lidt i siden på konkurrenten G-Power, der ellers plejer at gå amok med alt over 500 hk. For i G-Power-trim kan den lille M-karet ‘kun’ tilbyde kunderne en forøgelse til 410 hestekræfter.

Nu behøves du altså ikke investere i en M3/M4, hvis du da kan nøjes med mindre, eller en bil i samme størrelse som M3’eren havde i 90’erne. AC Schintzer har løsningen!

SE BILLEDERNE AF AC SCHNITZERS M2-FORTOLKNING I GALLERIET HERUNDER
imageshandler-1

Du finder altid en masse spændende underholdning hos vores venner fra Mandesiden.dk

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar