812 Superfast: Så hurtig er den sidste naturligt-åndende Ferrari

812-superfast_1-tEPJ5_qTv2HmirLt8pLBjw

Nogle gange er det bedst at beskrive en ny Ferrari, som en 12-årig knægt vil gøre det

Ferrari fejrer deres 70. år ved at ligge fabrikkens formentlig sidste V12-sugemotor i afløseren for F12 Berlinetta. Hils på 812 Superfast.

Selv for de mest garvede rotter i journaliststanden kan det være svært at ramme et dækkende adjektiv, når Ferrari præsenterer en ny kreation på fire hjul. Disse har det nemlig med altid at overgå hinanden i muskelmasse under hjelmen.

Så er det om at huske, hvad det 12-årige jeg ville have fundet på bunden af ord-kisten for at beskrive tallet 800 efterfulgt af ordet hestekræfter. Superhurtig! Og selvom det ikke helt er sådan, det hænger sammen med navnet på fabrikkens PR-kontor i Maranello, så gør Ferrari det helt rigtige ved at tilføje ‘Superfast’ under den navngivningen af 812 Superfast.

banner_AS2

Sprintende superhingst markerer 70-året
Med 712 newtonmeter, hvoraf 85 procent af det er til rådighed allerede ved 3.500 omdrejninger, kan den ikke blot rejse sig på bagbenene, den nye superhest er med 2,9 sekunder fra 0-100 km/t beskedne 0,4 sekunder langsommere i den berømte disciplin end storebror, hyperbilen LaFerrari. 812’erens tophastighed skal findes i grænselandet efter de 340 kilometer i timen.

Effekten leveres af en naturligt åndende V12 liggende i en 65 graders vinkel, den sidste fra Ferrari. Fremover gør turbo-og hybridteknologi for alvor indhug i antallet af omdrejninger, det er muligt for nålen i speedometeret at snog sig til.

Suge-V12’eren markerer samtidig med sin egen afsked også Ferraris 70-års jubilæum. Og hvilket et! F1-teknologien, som Ferraris kundekartotek ellers får tudet ørene fulde af henover det resterende modelprogram, rykker nu endnu tættere på. Helt ud af banebilerne fra hyperbarnet ‘LaFerrari’ og over i 812’eren.

Verdens højeste V12-litereffekt
Opgøres effekten i liter, skal 123 hestekræfter fordeles ud i de i alt 6.499 kubikcentimeter. Tal ingen anden 12 cylindrede sugemotor kan bulderende kan prale af. Selvom motoren af bygget op på ‘gammeldags maner’, er der intet fortidsagtigt over 812.

På den teknologiske front er ‘Ferraris Side Slip Control’ en af de mere spændende nyheder. Med system aktiveret kan enhver gå fra novice til pro-drifter, da bilen i denne indstilling tillader chaufføren at overtræde den såkaldte skridgrænse og stadig være i kontrol.  Det får de kommende ejere nok allermest ud af på et aflukket stykke asfalt. Eller – hvis de tør – i en rundkørsel.

Ferrari præsenterer 812 Superfast på Geneve Motor Show til marts.

SE BILLEDERNE AF 812 SUPERFAST I GALLERIET HERUNDER

812-superfast_1-tEPJ5_qTv2HmirLt8pLBjw

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar