6 fede biler vi glæder os til

Heldigvis er det ikke kun trecylindrede mikrobiler, som bilfabrikanterne udvikler på for tiden. Der er stadig lidt mandighed tilbage på udviklingsgangene hos de fleste producenter.

Her har vi fundet seks bilmodeller, som vi glæder os rigtig meget til at se nærmere på. De er alle meget forskellige, men fælles for dem er, at de nok skal blive en hel del mere underholdende at køre til bageren i end naboens Kia Picanto.

Har du husket at tegne abonnement på Boosted Magazine? Du gør det lige her!


Alfa Romeo 4C
Den lille kulfiberbil har centermotor på bare 1,75 liter, men en turbolader hiver effekten op på 240 hk til 895 kg. Det betyder 0-100 km/t på kun 4,5 sekunder og en topfart på 258 km/t. Den sjoveste Alfa til dato? Vi tror det.

2014-Alfa-Romeo-4C-front-right-view


BMW M3/M4
Alle drengerøve har haft pletter på lagnerne efter en nat med M3 i tankerner. Nu er tyskerne så på vej med en opdateret version af M3, og så en ny betegnelse er på plads. M4 bliver den tredørs variant af M3. Begge kommer med ny sekscylindret rækkemotor med twinturbo og 431 hk. Det betyder 0-100 km/t på 4,3 sekunder (4,1 med syvtrins dobbeltkobling).

2015-BMW-M4-with-asphalt


Volvo S60/V60 Polestar

Udtrykket ‘Voldsom Volvo’ er efterhånden blevet godt slidt, men nu bliver det for alvor aktuelt igen med de kommende Polestar-pakker til S60 og V60. Det bliver ikke med over 500 hk under hjelmen, som Polestar tidligere har vist, men Volvo vil tilbyde modeller med 350 hk, anden udstødning, strammere undervogn, ny styling, store 371 mm bremser og meget mere. 0-100 km/t tager under fem sekunder i den store svensker (som vel i dag er mere kineser…).

Volvo-S60-Polestar-front-three-quarter-1


Audi S3 Limousine

På Audi-sprog betyder Limousine bare sedan, og det samme er gældende for S3-modellen. Den firedørs A3 bliver i S-versionen leveret med 2,0-liters TFSI-motor med 300 hk og 380 Nm. 0-100 km/t klares på 4,9 sekunder. Designmæssigt er den måske lidt konservativ, men det er S-modellerne jo som regel.

2015-audi-s3-sedan-photo-509628-s-1280x782


Ford Mustang

Det er 50 år siden, at Ford præsenterede den første Mustang, og det skal selvfølgelig fejres med en ny model. Designet er i Fords nye ‘One Ford’-stil, hvilket bestemt ser lovende ud. Lovende er det også, at Mustang naturligvis kan fås med en 5,0-liters V8’er og masser af US-lyd fra udstødningen. Og priserne er formodentlig på den rigtige side af 800.000 kr. for V8-varianten.

2015-Ford-Mustang-front-left-side-view-2


Mercedes GLA

Okay, den nye Mercedes GLA er måske ikke den mest drengerøvsagtige bil på kloden, men i den her GLA 45 AMG-version er den altså godkendt. Den gemmer på en motor med 360 hk og 450 Nm, der er den samme som lillebror A45 AMG. Det giver den højbenede Mercer en acceleration fra 0 til 100 km/t på 4,8 sekunder. Desværre er den p.t. blot et koncept, men mon ikke de sætter dyret i produktion med en justeret krigsmaling? Vi håber.

Mercedes-Benz-GLA-45-AMG-Concept-6[5]

Brug pilene til at at bladre frem og tilbage

Smid en kommentar

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.